Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Helligåndskirken barsler med to nye klubber

I sensommeren, dvs. i september starter der to nye klubber i Helligåndskirken. De to klubber har fået navnene VokseVærket og TopClub. VokseVærket er for børn der går i 1. til 3. klasse, og TopClub er for børn, der går i 4. til 6. klasse.

Begge klubber finder sted torsdag sidst på eftermiddagen, dvs.

  • VokseVærket er fra kl. 16.30 til kl. 18, og
  • TopClub er fra kl. 18.30 til kl. 20.

I klubberne sætter vi fokus på kammeratskab og samvær i et hyggeligt, positivt og givende miljø, hvor vi hver aften sammen deltager og udfolder os i en aktivitet og efterfølgende slutter af med en kort andagt, der på børnenes præmisser fortæller om den kristne tro. I VokseVærket er forældre velkomne til at deltage sammen med deres børn.

Har du børn, børnebørn eller kendskab til børn i ovennævnte aldersgruppe, er du meget velkommen til at opfordre dem til at møde op til klubstart d. 12. september. Programmer kan fås i kirken, på kirkekontoret telefon 86151888 eller rekvireres på mail ved at skrive til følgende mailadresse: amm@helligaandskirken-aarhus.dk   


VokseVærket

VokseVærket er en ny klub for forældre og børn i 1.,2. og 3. klasse. Der startes op d. 12. september kl. 16.30 i Helligåndskirkens klublokaler i kælderen. Det bliver en vild, sej, spændende og sjov klub, hvor man sammen med sin far eller mor kan lave en masse sjove og spændende ting sammen med gode kammerater og deres forældre. Som eksempel kan nævnes akrobatik, bål, spil og masser af hygge og samvær. Én gang i sæsonen inviterer vi til fællesspisning og hygge i klubben. 
Tag dine forældre, klassekammerater, en ven eller veninde med og kom i VokseVærket – vi glæder os til at se jer alle!