Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Fødsel

Anmeldelser ved fødsel

Et barns fødsel skal anmeldes. Sædvanligvis foretager jordemoderen anmeldelsen, men er fødslen sket uden jordemoder, skal forældrene anmelde fødslen. Du kan anmelde dit barns fødsel via blanketten ”Fødselsanmeldelse”. Ønsker du at anmelde flere fødsler, skal du begynde med det førstefødte barn. Du kan anmelde fødslen af op til fire børn. Ønsker du at anmelde flere fødsler end fire, skal du henvende dig på kirkekontoret. Send fødselsanmeldelsen sammen med omsorgs- og ansvarserklæring, hvis I ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed. 

Send blanketten til det sogn, hvor moren bor. Har moren ingen folkeregisteradresse, skal du sende blanketten til det sogn, hvor barnet er født. 

Digital Signatur og NemID
I forbindelse med fødsel kan du med NemID og Digital Signatur ansøge om navngivning og/eller afgive omsorgs- og ansvarserklæring for barnet. Mens navngivning skal finde sted senest efter 6 måneder, må omsorgs- og ansvarserklæring for barnet indsendes/afleveres senest 14 dage efter barnets fødsel. Du kan desværre ikke vedhæfte bilag til en digital ansøgning. Er bilag nødvendige (se nedenfor), bliver du derfor nødt til at anvende papir.  

Vedlæg følgende bilag:

  • Er du mor, og er du født i udlandet, vedlæg fødsels- og navneattest
  • Er I gift eller samlevende, og er I begge født i udlandet, vedlæg fødsels- og navneattester samt eventuelt vielsesattest

Se mere her.

Ekstra bonus - til jeres nyfødte!

Som forældre vil man altid det bedste for sit lille barn! Derfor er det en rigtig god idé at forældre lader deres barn døbe i kirken. I dåben giver man barnet en ny og meget tryg dimension i livet: Vi lægger vort barn i Guds hænder og beder Ham beskytte og skærme vores lille guldklump. Intet kan være bedre for barnet...

Netop i Helligåndskirken gør vi meget ud af dåben - for at sikre, at dåben bliver en helt særlig oplevelse for familien. Se nogle af de billeder og fortællinger, der ligger her på siden om dåbshandlingen.

Giv dit barn en ekstra god start på livet - og bestil straks dåb. Du kan aftale nærmere med præsterne eller henvend dig til kontoret: kontor@helligandskirken.dk.