Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Torben Tramm: Hvorfor skal man døbes?

Kategori: Præsten har ordet

Udgivet af Poul Langagergaard, lør. 23.05.2015, 13.11

Det er der nu heller ikke nogen der siger, man absolut skal! Der er ikke dåbstvang, hverken i Folkekirken eller i Danmark, heldigvis! Dåben er heller ikke et must for at have lov til at komme i kirken, for selvom det i Danmark er sådan, at man som døbt i Folkekirken samtidig bliver optaget som medlem i den, er der ikke nogen steder, man står og checker medlemskort, inden man bliver sluppet ind.
Men hvorfor så da? Jo, blandt andet fordi det er en god fornemmelse at være døbt. At vide, at man har knyttet et helt specielt bånd til Vorherre, som gør, at man tilhører ham på en ganske særlig måde. Han har i dåben sat sin kærligheds vandmærke på os, et vandmærke, der er usynligt for os, men som gør, at han kan kende os mellem milliarder af mennesker! Som gør, at vi aldrig nogensinde kan blive væk for ham.

Det er utrolig godt at vide, når man sommetider måske føler, at Gud er blevet væk for én! Det er han ikke, selvom det godt kan føles sådan nogle gange!

Men hvorfor så blive døbt som barn, som spæd, hvor man ikke kan sige til og fra og, vil nogle sige, ikke kan tro? Ja, for det første er det at tro faktisk lige præcis noget af det eneste, et spædbarn kan, for hvis ikke det troede, at mor og far vil mig det godt, så kunne det ikke tage imod det, de har at give – og så ville det slet ikke kunne leve. Og for det andet er det sådan, at hvis man, for at give sit barn et valg, venter med dåben til konfirmationstiden, så opnår man ofte kun at sætte det i en vanskelig situation i stedet. For nu skal det pludselig aktivt vælge til i en alder, hvor man er sårbar, og alting er pinligt. Det kan blive en helt umulig ting at stå frem og blive døbt som teenager.

Lader man sit barn døbe som spæd, giver man det for det første en gave. At blive lagt i Guds Kærligheds hænder og vide sig båret i alt, hvad der kan komme til os, er en fantastisk gave. Men med gaven giver man også sit barn et reelt valg – for når konfirmationstiden kommer, er der ikke nogen pinlige hensyn at tage. Her kan man, uden det ”koster noget” vælge gaven fra, hvis man ikke ønsker den.

Det er ikke noget overgreb at blive døbt. Det er en kærlighedshandling - både fra Guds side og fra forældrenes, og det er en gave, som man frit kan vælge, om man vil tage imod, når man vokser op.

I Helligåndskirken er dåben noget helt specielt - med lys, der i procession bæres ind i kirken af børn af familie og venner til dåbsbarnet, et dåbslys, der overrækkes og andre små, men væsentlige detaljer, der viser, at dåben er en lysende gave, og at vi alle deler forældrenes glæde over det lille barn, det ny liv, der giver så meget bare ved at være.

I dåben får man nemlig en ny familie, det store fællesskab, der både er dem, der sidder i Helligåndskirken, og alle kristne i hele verden!

Man SKAL ikke døbes eller døbe sit barn. Men der er egentlig ikke andet end gode grunde til at gøre det!

Se på kirkens hjemmeside, hvordan det foregår hos os, eller endnu bedre: mød selv op til en gudstjeneste og bliv overbevist om, at det ikke er noget, man skal, men noget, der er så smukt, så rigtigt og så rørende, at man ikke kan lade være!