Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Ny sognepræst indsættes 9. februar kl. 10.30

Marie Petersen kommer fra UngKirke til Helligåndskirken som vores nye kirkebogsførende sognepræst. Hun tiltræder d. 15. januar 2020 og vi glæder os til at byde hende velkommen! Festlig indsættelsesgudstjeneste søndag d. 9. februar kl. 10.30 med efterfølgende kirkefrokost.

Fra UngK – til Helligåndskirken som sognepræst

Menighedsrådet ved Helligåndskirken har enstemmigt valgt ny præst, og Kirkeministeriet har nu officielt udnævnt 36-årige Marie Petersen som ny sognepræst for Helligåndskirken.

Marie Petersen tiltræder i sin nye stilling som kirkebogsførende sognepræst ved Helligåndskirken d. 15. januar 2020. Marie har de senere år været præst ved ungdomskirken i Aarhus, UngK.

Marie Petersen og hendes familie flytter i begyndelsen af januar ind i embedsboligen på Septembervej 3. Familien består af Christian, som er håndværksuddannet og arbejder som murer, og Maries to drenge på 7 og 8 år og Christians datter på 6 år.

-        - Det er en stor glæde for os, at vi nu officielt kan byde hele familien velkommen til Helligåndskirken, og vi ser frem til at der igen flytter en præst ind i embedsboligen som gennem et par år har været lejet ud og nu er gennemrenoveret, siger formand for Menighedsrådet Erik Berre Eriksen.

Både Marie og Christian er velkendt med Helligåndskirken, idet hun i samarbejde med kirken har stået for initiativet SU-Middage, og han har været med som frivillig hjælper. 

-        -  Jeg vil glæde mig over at skulle bo i lokalområdet og være en del af det lokale liv i Helligånds sogn. Det hører for mig også med til at være præst for en menighed. Vi vil som familie gerne engagere os og ønsker at blive en integreret del af sognet, siger Marie Petersen.

Del dette: