Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Gudstjenestens gang

Læs herunder om:

Liturgi - hvad er det?

Gudstjenestens forløb

Børnevenlig kirke - aktiviteter for børn

Kirkeårets farver

Gudstjenesten i Helligåndskirken - en særlig oplevelse


I Helligåndskirken ønsker vi mest muligt at være "i øjenhøjde" - også ved gudstjenesten.

  • Derfor sidder vi, som vi sidder - kan se hinanden og opleve fællesskabet.
  • Derfor står præsten som han/hun gør - og ser mod menigheden
  • Derfor er der ikke en prædikestol helt oppe under loftet - men vi er i stedet i øjenhøjde!
  • Derfor er orgel, organist og kor en del af menighedens fællesskab i kirkerummet.

Liturgi - hvad er det ?

Liturgi - er en betegnelse, man bruger om gudstjenestens gang med alle de enkelte led og deres samspil.

I virkeligheden er ordet "liturgi" et spændende ord, som er sammensat af to ord på græsk:

  • Læitos = det, der hører folket til, og
  • Ergon = handling

Liturgi - er altså handlinger, der hører folket og det folkelige til. Liturgien skal således både i symboler og tolkninger tale til folket på alle mulige sansers sprog - og inddrage folket, så vi selv bliver aktører og ikke kun tilskuere. Man deltager i en gudstjeneste - man overværer ikke en gudstjeneste! Og gudstjenesten er jo et fantastisk stykke drama, hvor der er noget for alle sanser:

  • gudstjenesterummet, arkitektur, lys, farver, blomster
  • klokkeringning, salmer, musik, orgelspil, korsang
  • forkyndelse, tekstlæsning, bønner, eftertanke og refleksion
  • dåb og nadver - og mulighed for at tænde lys
  • fællesskab, samtale, kirkekaffe...

I det følgende skal vi tilføje et par forklarende noter til gudstjenestens liturgi i Helligåndskirken.

Gudstjenestens liturgi - på andre sprog?

Hvis du skal bruge liturgien på andre sprog kan du finde den på Det mellemkirkelige Råds hjemmeside, ved at klikke her.


Gudstjenestens forløb

Der kan være visse mindre justeringer, hvis der er dåb eller ved særlige anledninger. Men i hovedsagen er gudstjenestens gang sådan:

Præsten byder velkommen:

På en måde kan man godt sige, at gudstjenesten begynder her, ved kirkedøren.

Der er gudstjeneste og masser af mennesker i sognet finder vej til kirkedøren. Kendte og mindre kendte. Debutanter og garvede. Det gør ingen forskel.

Alle bydes lige meget velkommen ved kirkedøren af præsten. Hver gang, der er gudstjeneste. Det har mange fortalt os, at de er meget glade for. Her afspejler Helligåndskirken sin vision:

Et kristent fællesskab, som er

  • aktivt
  • synligt
  • opsøgende
  • åbent for alle

Klokkeringningen:

Kirkeklokker kendes internationalt fra 7.-8. århundrede. I Danmark har det været almindeligt stort set fra kristendommens indførelse.

Det er en meget smuk tanke, at vores kirkeklokker dagligt ringer solen op og ned - og kalder til kirke søndag efter søndag - og blander sin kaldende klang med dagens larm fra biler, knallerter, virksomheder, menneskers samtale og latter. Midt ind i dette virvar af byens aktiviteter, er vores kirke sat som et fyrtårn og som et kærlighedens asyl for mennesker, der trænger til ro, stilhed, eftertanke og fordybelse. Her kalder klokkerne til optankning - til en ny uges arbejde.

Klokkeringningen slutter med 3 x 3 såkaldte bedeslag. De hedder bedeslag, fordi de skal stemme sognet og den forsamlede menighed til bøn og andagt. Andagt betyder eftertanke.

Når der er 3 x 3 bedeslag, peger man normalt på, at det skal understrege, at vi samles om den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd.

Kirkeklokker kendes internationalt fra 7.-8. århundrede. I Danmark har det været almindeligt stort set fra kristendommens indførelse.

Det er en meget smuk tanke, at vores kirkeklokker dagligt ringer solen op og ned - og kalder til kirke søndag efter søndag - og blander sin kaldende klang med dagens larm fra biler, knallerter, virksomheder, menneskers samtale og latter. Midt ind i dette virvar af byens aktiviteter, er vores kirke sat som et fyrtårn og som et kærlighedens asyl for mennesker, der trænger til ro, stilhed, eftertanke og fordybelse. Her kalder klokkerne til optankning - til en ny uges arbejde.

Klokkeringningen slutter med 3 x 3 såkaldte bedeslag. De hedder bedeslag, fordi de skal stemme sognet og den forsamlede menighed til bøn og andagt. Andagt betyder eftertanke.

Når der er 3 x 3 bedeslag, peger man normalt på, at det skal understrege, at vi samles om den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd.

Præludium:

Så snart klangen fra klokkerne klinger af, så stemmer organisten i med et forspil på orgel. I nogle situationer kan det også være under medvirken fra koret.

Præludiet slår en tone an for dagens gudstjeneste, som organisten selv vælger.

Når man lever med i gudstjenesten, så ser man en meget stærk og fin rød tråd fra søndagens tema, de enkelte tekster, prædikenen, salmerne - og så de forskellige musikalske indslag. Det er ikke pause-musik, men meningsfyldte bidrag til den gudstjenestelige helhed.

Indgangsbøn - vi beder alle med, men af de frivillige beder for:

Indgangsbønnen er hele menighedens bøn. Det er forresten alle bønnerne i gudstjenesten. Det er altid tænkt, så vi hver især kan lægge vores egne tanker og bønner ind i de ord, der bliver formuleret og bedt højt af præsten eller af en af de yngre frivillige.

Bøn - handler ikke om at kunne formulere sig flot og højtideligt. Bøn er at komme til Gud med sine fejl og mangler, sin glæde eller sorg, sin styrke eller svaghed. Og så opleve, at Guds hænder er bredt ud for at tage imod os alle - uden undtagelse. Og det hjælper gudstjenestens bønner os med at sætte ord på.

Medarbejderen beder for - mens vi alle for os selv kan bede med:

Lad os alle bede!

Herre vor Gud, 

hør os som er samlede her,

i det hus vi har bygget for dit navn.

Luk vore ører op så vi hører dit ord.

Luk vore øjne op så vi ser din herlighed.

Luk vore hjerter op så vi omvender os.

Giv os stemme, så vi bekender og lovsynger dig, 

du Herre som skabte os, 

du frelser som forløste os, 

du gode Helligånd som trøster os i livet og i døden.

Amen.

Ved børnegudstjeneste er indgangsbønnen ændret en smule til dette:

Lad os alle bede!

Herre, vi er kommet her for at holde gudstjeneste 

med sang og bøn og for at takke dig, Gud, 

du som har skabt os.

Sammen vil vi sige dig tak og vise vores

glæde over det liv du har givet os.

Hver dag er en gave fra dig.

Vi be’r dig: Lad os være åbne, 

så vi kan høre, hvad du vil sige til os. 

Amen.

Første salme - hver fugl pipper med sit næb:

I 2002 fik vi en ny salmebog. Her er en guldgrube af salmer til alle situationer i livet. Og en guldgrube til kirkeårets forskellige situationer. Der er gamle salmer, som går tilbage til 300-tallet og nyere salmer fra vores tid. Salmerne har det til fælles, at de søger at lave en kobling fra Guds verden og Hans kærlighed - og så til vores verden i dag.

Organisten spiller for. Det giver salmesangen et flot præg, og kirkekoret hjælper med at sætte fest og stil over salmesangen. Vi har normalt 8 korsangere i kirkekoret.

Men først og sidst er fællessangen jo netop - fælles. Det vil sige, at den enkelte af os bliver udfordret til at synge med. Hver fugl må pippe med sit næb.

Og så kan man opdage, at når man synger med på salmerne, så gør det noget ved os. Vi bliver suget ind i en glæde og en dyb taknemmelighed, som salmerne udtrykker.

Den første salme er ofte en lovsang, hvor vi takker Gud, fordi Han er og for hvad Han er. Den første salme slår ofte tonen an for dagens tema i gudstjenesten.

Salutation - er en hilsen fra Gud:

Nu siger præsten noget: Herren være med jer!
Og menigheden svarer: Og Herren være med dig!

Det er en meget flot måde at udtrykke, at det her er mere og andet end en generalforsamling i borgerforeningen. Med al respekt. Her er vi samlet med hinanden - og samlet med Gud og Hans levende Søn, Jesus Kristus og vi er samlet i den kirke, som er Helligåndens værk.

Og det fantastiske er, at Gud ønsker at være med os. Kan det siges bedre?

Kollekt - en bøn som præsten beder på menighedens vegne:

Kollekt er latin og betyder "samling". Det bruges i to betydninger i gudstjenesten:

  1. Kollekt - som den indledende bøn med præsten som forbeder på menighedens vegne
  2. Kollekt - som dagens pengeindsamling. Mere herom.

Her er det den indledende bøn.

Kollekten er i grundstrukturen ensartet søndag efter søndag - men i indhold forskellig, idet den knytter sig direkte til søndagens tekster og tema.

Første læsning fra Bibelen

I den lutherske kirke er gudstjenesten altid forstået som en "Ordets tjeneste". Det vil sige: Guds Ord er i centrum i læsningerne fra Det gamle Testamente, Det nye Testamente og i prædikenen.

Ved en normal gudstjeneste er der tre bibelske læsninger:

  • Den første læsning er fra Det gamle Testamente
  • Den anden læsning er fra Det nye Testamente - normalt fra brevene (fra f.eks. Paulus eller Peter, men kan også være fra Apostlenes Gerninger)
  • Den tredje læsning er også fra Det nye Testamente - fra evangelierne

Det gamle Testamente peger frem mod Kristus, og hele Det gamle Testamente skal forståes i lyset fra Kristus. Det nye Testamente fortæller også om Kristus - men nu som den Guds Søn, der er kommet til verden og som er hele baggrunden for, at vi samles og fejrer gudstjeneste.

Når der læses fra Bibelen rejser menigheden sig op. Det sker for at vise ærbødighed over for det Guds Ord, som er en lygte for vor fod og et lys på vor vej.

Anden salme:

Den anden salme kan evt. søge at bygge bro mellem læsningen fra Det gamle Testamente og den kommende læsning fra Det nye Testamente. Eller salmen kan knytte sig til den ene eller den anden.

Igen får vi lov at stemme i med stemmens fulde røst!

Dåben - noget helt særligt i Helligåndskirken:

Dåben markeres i Helligåndskirken på en ganske særlig måde.

Se hele billedserien om dåben i Helligåndskirken.

Trosbekendelsen:

Præsten siger nu: Lad os bekende vor kristne tro. Og så synger vi trosbekendelsen. Den står trykt bag i salmebogen. Det er her den apostolske trosbekendelse vi synger.

Vores kirke bygger på trosbekendelsen:

  • Den apostolske trosbekendelse
  • Den går tilbage til apostlene og udtrykker i et koncentrat, hvad der findes rundt i Bibelen.
  • Den nikænske trosbekendelse (eller: den nikæno-konstantinopolitanske)
  • På grund af oldkirkens kampe om troen på Kristus og treenigheden, er troen på den måde formuleret stærkt og klart. Her tilbage fra år 325.
  • Den athanasianske trosbekendelse
  • Den videreudvikler og formulerer troen ind i nye kampe i 400-tallet.
  • I nyere tid har vi de to lutherske bekendelsesskrifter: Den augsburgske fra 1530 og Luthers lille Katekismus.

Se de forskellige trosbekendelser her.

Tredje salme:

Læg mærke til, hvordan salmerne skifter karakter og farve.

  • Lovsange og takkesange til Gud
  • Salmer, som peger på Jesu Kristi liv og gerning
  • Passionssalmer, som understreger Jesu lidelse og død
  • Opstandelsessalmer
  • Kirkeårets salmer: jul, påske, pinse o.l.
  • Undervisende salmer, som fortæller om Kirken, Ordet, det kristne liv, håbet
  • Årstidssalmer mv.

Den tredje salme kan enten være en salme, som lægger op til temaet i prædikenen, eller det kan være en kort bønssalme eller en salme, som har karakter af en Helligåndssalme.

Aktiviteter for børn uden for kirkerummet - under prædikenen:

Under denne salme kan børnene gå ud i dåbsventeværelset, hvor der er børnepasning for de små - evt. sammen med en af forældrene - eller for de større i et andet lokale: de hører en historie fra Bibelen i børnehøjde, tegner og synger...

Prædiken over søndagens tekst:

Nu træder præsten op på prædikestolen. Den er ikke så høj i Helligåndskirken, men dog et par trin som lige sætter fokus på, at nu sker der noget herfra.

Præsten indleder med en kort bøn - for at understrege, at nu ønsker vi alle, at Gud skal tale til os gennem præstens forkyndelse af dagens evangelietekst.

Derefter rejser menigheden sig for at lytte til dagens evangelielæsning, dagens tekst.

Herefter følger en prædiken. Den varer i vores kirke normalt mindre end 15 minutter. Det er præstens forkyndelse af evangeliet ud fra dagens tekst. Forkyndelse eller at forkynde - betyder egentlig at være sendt med et budskab fra en anden, at være et sendebud, en herold. Og den tanke er vigtig: præsten er budbringer fra Gud. Det handler nu om at lytte og opfatte alt i bedste mening. Nu vil Gud gerne have mig i tale og gerne overraske, justere eller korrigere mit verdensbillede - og give mig nogle nye facetter med ud i min dagligdag.

Hvis prædikenen måske overrasker mig - eller umiddelbart ikke lige passer i mit eget billede, så skal jeg ikke for hastigt lukke mine ører i. Snarere åbne dem endnu mere, for måske er der noget, som jeg har behov for at høre. Prædikenen er netop ikke en tale til at bekræfte os alle i alle vores almindelige holdninger - men prædikenen må gerne have karakter af udfordring, så jeg bliver udfordret til tanken, følelsen, holdningerne og det daglige hverdagsliv. Og så skal jeg i øvrigt se prædikenen sammenhængende med alt det andet, der sker ved gudstjensten: salmer, læsninger, bønner og nadver.

Prædikenen slutter med en lovprisning til Gud, for hele prædikenen har karakter af en hilsen til mennesker, menigheden, men også en ære til Gud:

"Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, far, søn og Helligånd, du, som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed."

Motet - fra kirkekoret:

Motet - betyder: en flerstemmig kirkelig sang, oprindelig med tekst fra Bibelen som synges a cappella, altså uden musikledsagelse.

Vi er så privilegerede i Helligåndskirken, at vi har meget dygtige musikfolk både som organist og organistafløsere og som korsangere. Det er en fornøjelse at lytte til.

Motetten har organisten valgt ud fra søndagens tema og tekster - gerne også gennem inspiration fra de øvrige salmer, vi synger. Gennem denne motet bidrager kirkekoret med en væsentlig pointe i gudstjenestens forkyndelse.

Kirkebønnen - en bøn for kirken og verden

Nu følger så kirkebønnen - med præsten som forbeder. Det er kirkens store forbøn.

Her beder vi for kirken og kirkens opgave, ligesom vi beder for den verden, som kirken er sat midt i som lys og salt.

Meddelser:

Præsten har nu en række praktiske oplysninger. Dels om musikken ved gudstjenesten og dels om de aktiviteter, som Helligåndskirken indbyder til i den kommende uge.

Helligåndskirkens vision afspejler sig gennem en række aktiviteter for alle aldre.

Helligåndskirkens Vision:

Et kristent fællesskab, som er

  • aktivt
  • synligt
  • opsøgende
  • åbent for alle

Den apostolske velsignelse:

Velsignelse - betyder "at tale godt om". 

Når Gud velsigner os, så tydeliggør Han, at Han taler vel om os.

I gudstjenesten er der mindst to forskellige velsignelser:

  • Den apostolske velsignelse - som er her
  • Den aronitiske velsignelse - som kommer senere i gudstjenesten

Præsten siger: Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle! Amen.

Fjerde salme:

Efter at have lyttet til prædikenen og været med i kirkebønnen, så trænger menigheden til at blive aktiveret igen.

Derfor er det dejligt nu, at vi bliver engageret i at synge med på den fjerde salme, som ofte er en lidt længere salme. Salmen søger at samle grundtanken fra evangelieteksten og fra prædikenen. Og så leder salmen hen til nadveren...

Nadveren - til bords med Kristus

Bordfællesskab - har en stærk symbolsk betydning i en østerlandsk sammenhæng. Mere end vi normalt lægger i det i en alm. dansk sammenhæng. Derfor skal vi åbne alle sanser nu, for når Kristus vil sidde til bords med os ved nadverbordet, så betyder det, at Han som er Guds Søn - nu tager kærlighedens og tilgivelsens kappe på, og netop nu vil Han drage ind til os og være nær hos os.

Nadveren er bordfællesskab med Kristus. Men også med hinanden. 

Den fine og fornemme ældre dame og den forhutlede og gemene yngre mand knæler sammen ved samme bord og rækker hånden ud efter samme gave: Jesu Kristi legeme og Jesu Kristi blod.

I nadveren får vi øje på hinanden og den samme værdi, som vi hver især har for Gud.

Det var Jesus, som indstiftede nadveren Skærtorsdag. Det skete i forbindelse med det jødiske påskemåltid, som var en fest hvor jøderne fejrede Guds befrielse af folket fra Ægyptens trældom. Påsken var en fest for udfrielsen.

Ved netop dette påskemåltid, som var et kæmpemåltid som et stort dansk bryllup, der tolkede Jesus pludselig nogle af måltidets ingredienser:

  • Han tog et brød - og sagde: "Dette er mit legeme"
  • Og Han tog kalken, vinkanden, og sagde: "Dette er mit blod"

Under brødets og vinens skikkelse modtager vi også i dag Jesu Kristi legeme og blod. Det gør nadveren til noget særligt. Et krafttilskud af nye kræfter med håb og trøst - til en ny dag og en ny uge.

I Helligåndskirken sker det ofte, at vi er så mange til gudstjeneste, at der lige træder et par hjælpere til fra menigheden, så der er fire til at uddele brød og vin. Det understreger også fællesskabets karakter og styrke. Vi bærer sammen! 

Under uddelingen af nadveren synger menigheden fra en salme. Koret synger for - men menigheden indbydes til at synge med.

Takkebøn:

Når nadveren er slut, så synger vi sidste vers af den salme, der er blevet sunget under uddelingen.

Og så følger en takkebøn med præsten som forbeder.

Her takker vi for de nye kræfter, vi har fået givet gennem nadverens gave - og vi beder om, at den gave må blive brugt rigtigt af os.

Velsignelsen - Den aronitiske velsignelse:

Nu følger endnu et højdepunkt i gudstjenesten: Den aronitiske velsignelse.

Opkaldt efter Aron, ypperstepræsten, bror til Moses fra Det gamle Testamente. Gud pålagde Aron at velsigne folket på denne måde i 4. Mosebog kapitel 6 vers 22 til 26:

"Herren talte til Moses og sagde: v23 Sig til Aron og hans sønner: Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem:

v24 Herren velsigne dig og bevare dig,

v25 Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,

v26 Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred."

Når vi går hjem fra gudstjeneste, så går vi hjem med velsignelsen. Og så har vi konkret hørt det sagt til netop mig, at Gud løfter sit ansigt mod mig, dvs. ser på mig med sine gode øjne til glæde og opmuntring.

Når præsten har lyst velsignelsen over menigheden - svarer vi med at synge 3 x Amen. Amen betyder: Ja, det er sandt! Og her udtrykker vi som menighed en tilslutning til den Gud, som øser sin velsignelse over os. Vi gør det 3 gange - i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Afslutnings-salme:

Efter denne festrejse gennem en gudstjeneste, hvor det nåede et klimaks ved Guds velsignelse over netop mig - så er vi klar til at åbne munden på vid gab og synge med af hjertets fulde røst på den afsluttende salme.

Denne salme er ofte en salme med tak, lovsang og glæde.

Udgangsbøn ved en af de yngre frivillige:

Nu træder medarbejderen igen frem, som det skete ved gudstjenetsens indledning. Nu er vedkommende forbeder for os alle. denne gang på udgangsbønnen, hvor vi takker Gud for Hans gave til os gennem denne gudstjeneste - og hvor vi beder om, at det må sætte spor i vores dagligdag:

Lad os alle bede!

Herre, jeg takker dig af hele mit hjerte, 

fordi jeg går ud herfra som et frit menneske, 

med mine synders forladelse og din velsignelse.

Bliv hos mig med din fred,

og giv mig mod til at leve, som du har lært mig.

Amen.

Ved børnegudstjeneste er udgangsbønnen ændret en smule til dette:

Lad os alle bede!

Herre, vi takker dig for denne gudstjeneste

og fordi vi måtte synge, bede og lytte sammen.

Vi bér dig: 

vær med os, når vi går hjem, 

og lad os altid vide, 

at du elsker os mere, end vi selv kan forstå.

Hjælp os til at leve, som du ønsker det

Amen.

Postludium - efterspil ved organisten

Nu får vi lige nogle få minutters fornem orgel-fortolkning af det, som denne søndag skal minde os om. Nogle af kirkens store komponister får nu mulighed for gennem organistens fortolkning at stemme vores sind til tak, eftertanke og håb.

Postludiet hører med til gudstjenesten - og først når sidste tone klinger ud, kan vi rejse os og gå ud i verden med ny glæde og forventning.

Kollekt - en takkegave på vej ud:

Ved hver eneste gudstjeneste er der også mulighed for at give en takkegave.

Nu har Gud givet os så meget - og i tak for alt dette, vil vi gerne give en takkegave til gode formål til at udbrede evangeliet herhjemme og i fremmede lande og til at hjælpe dem, som har behov eller er i nød.

Som en service for dem, der ikke lige går med penge i lommen til at lægge i indsamlingsbæssen, kan man tage sin mobiltelefon og sende en sms til 1231 - og i tekstfeltet skrive: HAAK, så donerer man 20 kr. til det gode formål, som Helligåndskirken i denne uge samler ind til...

Man kan gentage flere gange! Se mere her.

Kirkekaffe - Fællesskabet fortsætter under uformelle former:

Ved alle gudstjenester i Helligåndskirken indbydes til en kop gratis kaffe i menighedslokalerne, kirkekaffe.

Her får vi mulighed for at udbygge fællesskabet over en kop kaffe. Nogle har lidt spøgefuldt kaldt kaffen for "det tredje sakramente". Selv om det nok er at tage munden vel fuld, så er en kop kaffe, the eller en sodavand en god måde at sidde og få en hyggelig samtale med nogle af deltagerne i gudstjenesten - kendte eller mindre kendte.

Og så er det en god måde at begynde den nye uge på:

  • Først til en dejlig gudstjeneste i vores smukke kirke
  • Så en kop kirkekaffe (eller ca. en gang om måneden: kirkefrokost) med gode samtaler med andre kirkegængere
  • Og så er vi rustet godt til at tage fat på en ny arbejdsuge...

 

De særlige gudstjenester har et noget anderledes forløb, f.eks. familiegudstjenesten, børnegudstjenester, særlige gudstjenester ved jul, påske o.l.


En børnevenlig kirke - aktiviteter for børn

Vi ønsker også at være en kirke - for børnefamilier. Det understreger vi på mange måder:

  • De mange aktiviteter for børn og unge i alle aldre, som foregår i kirkens kælder. Se nærmere.
  • At det er nemt at have børn med til gudstjeneste, så forældre har gode muligheder for diskret at sætte sig bagest i kirken, tæt på en af de mange udgange, så man uden at genere for mange andre kan gå ud med et barn, som enten græder eller har meget svært ved at sidde stille
  • At der er højttalere ude i gangarealerne og i dåbsventeværelset, så man fortsat kan følge med i gudstjenesten, selv om man sidder i f.eks. dåbsventeværelset med sit barn

Og endelig endnu en børnevenligt tilbud:

Under tredje salme kan børnene gå ud i dåbsventeværelset, hvor der er børnepasning for de små - evt. sammen med en af forældrene - hvor de hører en historie fra Bibelen i børnehøjde, tegner og synger måske...


Kirkeårets farver

Gud er farverig. Alle farverne i naturen, nuancerne gennem årstidernes skiften. Gud har gerne villet give os noget smukt at se på. Og sådan er det også med de liturgiske farver, kirkeårets farver.

De liturgiske farver er det udvalg af farver (almindeligst hvid, rød, grøn, violet og sort), der anvendes for at anskueliggøre de forskellige tider og fester i kirkeåret eller til at markere særlige handlinger. 

I Helligåndskirken har vi de små vignetter ved salmetavlerne, som understreger de liturgiske farver.

Regler for anvendelsen af en liturgisk farveskala fastlagdes allerede i tidlig middelalder inden for den katolske kirke og holdes stadig i hævd. Den lutherske kirke har ingen faste forskrifter herom, og praksis har derfor varieret fra en gentagelse af de katolske sædvaner til benyttelse af kun en enkelt farve, oftest rød eller sort.

For farvernes anvendelse i løbet af kirkeåret gælder i dag generelt: 
 

Grøn 
symboliserer vækst og håb. 

Det er kirkens hverdagsfarve og anvendes i Helligtrekongertiden samt i hele Trinitatistiden.

Hvid (eller gylden - i Helligåndskirken bruger vi gylden)  
symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. 

Den benyttes ved højtiderne (jul og påske) samt ved særlige fester for Treenigheden og Kristus (herunder Mariæ Bebudelsesdag).

Violet  

symboliserer ånd, alvor, passion og anger. 

Den bruges i  bods- og fastetiderne: Advent, søndag septuagesima til midfastesøndag (fastetiden), palmesøndag samt på bededag. 

Rød  

symboliserer lidenskab, kærlighed og passion samt ånd, ild og blod. 

Den bruges i pinsen samt på martyrdage (St. Stefans dag).

Sort  

er sorgens og dødens farve og bruges alene langfredag.


Gudstjenesten i Helligåndskirken - en særlig oplevelse

Hver søndag formiddag kommer mange til gudstjeneste i Helligåndskirken. Der skrives ofte i aviserne om tomme kirker. Det billede genkender vi ikke i vores dejlige kirke. Hver søndag tælles kirkegængere og altergæster, og derfor ved vi, at der i gennemsnit kommer mere en 120 hver eneste søn- og helligdag. Det er en god oplevelse at være til gudstjeneste søndag kl. 10.30.

Kirkens præster står forud for gudstjenesten ved kirkedøren og byder velkommen, og indenfor står kirketjener og søndagsdegn klar med en salmebog og et smil. Det betyder meget for os, at man føler sig velkommen. Vores dygtige organist, Anders og det dygtige kirkekor sørger for den bedste musikalske ramme og den bedste støtte til at synge salmerne. Efter prædikenen synger koret motet, og det er en stor musikalsk oplevelse, og koret er berømmet og beundret viden om.

Kirkens præster søger at gøre prædiken aktuel og vedkommende, så alle får noget med derfra til overvejelse og støtte i dagligdagen. Under prædikenen kan børnene være ude i dåbsventeværelset og hygge sig sammen med en voksen. Kirkens højttaler-anlæg er velfungerende, og der er installeret teleslynge, så alle kan høre, hvad der bliver sagt i gudstjenestens forløb.

Barnedåb er noget særligt i Helligåndskirken. Forældrene bærer dåbsbarnet ind under præludiet i procession. I spidsen af processionen går børn med levende lys - det er et smukt syn og en dejlig begyndelse. Alle børn har mulighed for at komme op til døbefonten og se barnedåben nær på, og ofte er der trængsel omkring døbefonten. Præsten holder en lille dåbstale, og én fra familien tænder et dåbslys, der overrækkes forældrene. Mange udtrykker glæde over Helligåndskirkens måde at fejre barnedåb på.

Der er hver søndag altergang, og det er en styrke, at så mange føler det helt naturligt at deltage i altergangen. Vi bruger druesaft i stedet for vin, så alle kan deltage, og vi har også mulighed for at uddele glutenfri alterbrød til dem, der ønsker det.

Kom selv og oplev en glad, lys, vedkommende og musisk gudstjeneste sammen med mange andre. Det er en meningsfyldt måde at starte en god søndag på, og så er der altid kirkekaffe eller kirkefrokost at glæde sig til også. Velkommen.