Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Rundvisning i kirken

Billede af Helligåndskirken set fra Herredsvej

Helligåndskirken er bygget i 1984. Arkitekt er Århus-firmaet Sahl & Thomsen, Hans Knudsen. Helligånds sogn erudskilt fra Christians Sogn i 1975. Den første Helligåndskirke var en vandrekirke udlejet af Kirkefondet. Denne lille kirke, placeret på Snogebæksvej, var rammen for sognets gudstjenester fra 1973 og til den nye kirke kunne indvies palmesøndag 1984. Kirkens klokketårn er dog først opført i 1997.

Helligåndskirken danner rammen om et væld af aktiviteter alle ugens dage og er et centralt samlingssted i området, der dels består af socialt boligbyggeri med mange flygtninge/indvandrere og parcelhuskvarterer. I sognet bor der ca 8400 indbyggere.

I 2008 er der kommet en ny tilbygning til, som er på i alt 200 kvadratmeter, og som giver bedre rammer for masser af aktiviteter i stueplan og i kælder.


Logo - en betydning

Clara Kjærulf har tegnet kirkens logo. Ringene i midten er symboler for, at evangeliets budskab skal bredes ud, som man ser ringene, der breder sig ud, når en dråbe rammer en stille vandflade. Korsene er placeret i alle retninger af logoet, og hentyder også til, at korsets budskab skal udbredes mod nord, syd, øst og vest. Der er tre kors, -Jesu kors i midten og de to røveres på Golgata. Den inderste ring er livsringen, der omfatter det uuudgrundelige ved Gud.

Dette logo er ophængt på kirkens udvendige mur mod Herredsvej, samt placeret i de inderste døre i kirkens hovedindgangparti.


Stolene - er også udtryk for fællesskab og samhørighed

Kirkesalen har 220 faste pladser, men antallet kan ved hjælp af løse stole øges til 300 pladser. Stolene er anbragt i en vinkel med få, men lange rækker.

Døbefont, alter og prædikestol er placeret i den åbne vinkel, og der er dermed en klar følelse af nærvær i kirkerummet.

Placeringen af stolene i de få lange rækker gør endvidere, at man sidder meget ved siden af hinanden og overfor hinanden, ikke så meget foran og bag ved hinanden. Denne "amfi-agtige"-placering medfører en udpræget fornemmelse af fællesskab og samhørighed.

En skoleklasse besøgte kirken - og gav udtryk for at selv denne vinkel kom frem ved stolenes konstruktion: man har ikke sit eget armlæn men er fælles med sidemanden om det!


Planterne

De grønne planter i kirken er et lille stykke "paradis" i kirkerummet. De lyser op og ånder liv - og de modtager ovenlys fra de skrå vinduer rundt om kirken.

Meget symbolsk står disse planter ikke i store kasser med jord. Nej, den muld, der giver kirkens planter liv og vækstvilkår er den samme, som giver vækst uden for kirken. Derfor udgør planterne en slags symfoni af kirke og verden.


Lyssten

I Helligåndskirken kommer der mange "nye danskere" til gudstjeneste. Assyriske kristne, kinesiske samt ethiopiske kristne. Blandt disse var der et udbredt ønske om, at der burde være et krucifiks i kirken. Menighedsrådet fik derfor Jørn Rasmussen til at skære det viste krucifiks et egetræ. Dette hænger i en af kirkerummets lysnicher.

Stenskulpturen er lavet af menighedsrådsformand ved kirken, Bent Kjærsgaard. Stenen skal bruges til at stille fyrfadslys på, og er en følge af den øgede interesse, der er i folkekirken for at tænde et lys som en privat andagtsstund i kirken. I flere kirker er der opstillet de såkaldte lysglober, men en sådan passer ikke ind i det smukke, lyse og rustikke kirkerum i Helligåndskirken.

Menighedsrådet ved Helligåndskirken er meget glade for, at Bent Kjærsgaard har peget på den helt rigtige løsning. En stor marksten med enkelt udsmykning samt en poleret overflade, hvor fyrfadslysene kan placeres. Stenen er placeret ude i en af kirkens nicher, hvor der vokser grønne planter, og hvor også kirkens krucifiks er placeret. Der er foran på stenen udhugget tre kors, der hentyder til de tre kors på Golgata. 

Bag på stenen er der to støttende hænder, som hentyder til, at Guds kærligheds hænder støtter det troende menneske i livet.

Mange mennesker har udtrykt stor glæde for den nye lyssten, og alle er velkomne til at tænde et lys i kirken, efter gudstjenesten eller i kirkens åbningstid.


Livstræet

Kirkens udsmykning er udført af keramikeren Tue Poulsen, Høve. Centralt i denne udsmykning står "Livets træ". Dette træ er 8 meter højt og 14 meter bredt. Stammen står frit placeret og kronen er ikke afsluttet, men tænkes at stræbe uendeligt højt mod himlen. Livstræet har et væld af symbolikker. Symbolerne er delt i tre temaer efter et treenighedsprincip. Til højre Gudssymboler, runde symboler, tidssymboler. I den venstre side Kristus-symboler, forskellige korssymboler. I midten symboler for Helligånden, en duevinge.  

Centralt i midten ses en livslinie, der brydes ved døden, men fortsætter i det evige liv. Over stenene, der markerer døden, er der placeret et timeglas. Der er et væld af symboler, der skal opdages og tolkes subjektivt.


Prædikestol

Motivet fra prædikenstolen viser et billede fra palmesøndags evangelium. Vi ser æselet på prædikestolen. Æselet hvorpå Jesus red ind i Jerusalem. På æselets ryg på prædikestolen ser vi et kors. Æselet bragte Jesus ind til Jerusalem, -ind til korsfæstelsen langfredag. Omkring korset placeret på æselets ryg ser man tydeligt en stærkt skinnende sol. Dette hentyder til, at historien om Jesus Kristus ikke sluttede med korsfæstelsen langfredag. Tre dage efter, -påskemorgen stod Jesus levende op af graven. Som påskesolen rejste sig på himlen påskemorgen, sådan rejste Jesus sig fra graven og viste, at han er Herre over synd og død. Æselet bringer da Jesus ind til hans korsfæstelse, død og opstandelse, -ind til hans frelsergerning for hver den, der tror på ham.


Kirkens alter

Alteret i Helligåndskirken er et rundt alterbord. Præsten vender derved ikke på noget tidspunkt i gudstjenesten ryggen til menigheden. Alteret er til forskel fra "Livets Træ" og prædikestolen hvidglaseret. Dette hentyder til, at altergangen er et af kirkens to hellige sakramenter dvs en hellig handling indstiftet af Jesus Kristus selv. Det andet sakramente er dåben, hvorfor også døbefonten er udført hvidglaseret. Forrest på alterbordet er placeret et guldbelagt kors med et yderligere blåt kors på hvid baggrund. 

Altersølv og stagerne er leveret af guldsmed A.F.Rasmussens Sønner, Århus.


Orgel og kirkekor

Orglet er fremstillet af Bruno Christensen og Sønner og har 19 stemmer fordelt på to manualer og pedal.

Vi nyder godt af at være i musikbyen Århus. Kirkens organist og kor leverer musikalske indslag af meget høj klasse ved gudstjenester og koncerter.

2012 blev orglet udvidet fra 19 til 65 stemmer. Se her.


Bibelord-krukke

Det Danske Bibelselskab har fået fremstillet en bibelordskrukke. Det er en kopi af en lerkrukke, der er fundet ved arkæologiske udgravninger i Nazareth og er fra Jesu tid.

I krukken er der forskellige bibelcitater. Tanken er den, at når man går ind i vores smukke kirke, måske for at tænde et lys ved lysstenen, så kan man også trække et bibelord, - læse det og tage det med hjem. Man vil ofte opleve, at bibelordet sagde én noget ganske særligt, - til trøst, til glæde, til håb. Det kan det, for det er Guds ord.


Nyt ekstra altersølv

Hjertelig tak for alle, der gav til indsamlingen til et ekstra sæt kalk og disk til brug ved dobbelt altergang. Der blev indsamlet i alt kr. 13465, og sættet ses her på billedet og er blevet brugt rigtig flittigt. Med ofte over 100 altergæster betyder muligheden for dobbelt altergang, at altergangen forkortes væsentlig. Kalken er en fremstillet kopi af den, kirken havde i forvejen. Disken er købt færdig og er en smule større end den gamle. Men flot ser det ud, og imponerende at så mange gerne ville give til det gode formål. Endnu engang tak.

På kirkens vegne Henrik Oest.